Dokumenter/Brev af 17. marts 2018 til Kulturministeren ang. EU-kommissionens foreslåede direktiv om ophavsret

Klik for at se det originale dokument på Wikimedia Commons

Nedstående er et brev sendt af bestyrelsen til kulturminister Mette Bock angående artikel 11 og artikel 13 i EU-kommissionens foreslåede direktiv om ophavsret. Læs mere om direktivet på Public Policy mailing-listen og MEP Julia Redas hjemmeside.

---

Leveret via e-mail

Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Mette Bock, Kulturminister

Angående Art. 11 og 13 i Europakommissionens ophavsrets-reform

Bestyrelsen i Wikimedia Danmark kontakter dem angående Europakommissionens ”Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked”, mere specifikt artikel 11 og 13 i forslaget.

Vi er alvorligt bekymrede over, at regeringen tilsyneladende har erklæret sig tilbøjelige til at støtte artikel 11 og 13 i deres nuværende form, da disse afsnit er blevet stærkt kritiserede af en bred vifte af eksperter for at være skadelige for innovation og internettet som helhed.

Ift. den ”ekstra ophavsret”, der tildeles udgivere af publikationer (press publishers) i art. 11, mener vi, at den, jf. Professor Dr. Mireille van Eechoud, vil medføre, at de ”snippet-citater”, der fremstår, når man f.eks. deler et link på sociale medier, vil kræve tilladelse fra udgiveren, på trods af at de ikke udgør så stor en del af det oprindelige materiale, at det kan anses som en krænkelse af ophavsretten.

Ligeledes kan det udgøre et problem for de projekter, vi er støtteforening for. På Wikipedia inkluderer kildehenvisninger sommetider korte citater fra kilden for at verificere den information, der henvises til; en praksis der især er nyttig, når der henvises til materiale, der ikke er frit tilgængeligt. Denne praksis er i fin overensstemmelse med Ophavsretsloven, som tillader citater af offentliggjorte værker ”i overensstemmelse med god skik og i det omfang som betinges af formålet”, men van Eechoud konstaterer, at sådanne undtagelser ikke er at finde i kommissionens forslag. Ydermere er forslaget blevet kritiseret af 37 Europæiske eksperter samt organisationer, der beskæftiger sig med ophavsret.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag om ophavsrets-reformen, hvor de fremsætter 2 forskellige versioner af artikel 11. Valgmulighed A (s. 4 ff.) er stort set en kopi af det oprindelige forslag og anses som uacceptabel i Wikimedia Danmarks øjne, blandt andet pga. bekymringerne angivet ovenfor. En helt ny rettighed for press publishers, en gruppe der allerede dækkes af gældende ophavsrets-lovgivning, er ikke nødvendig.

Valgmulighed B (s. 7 ff.) er i vores øjne at foretrække. I stedet for at give press publishers en helt ny rettighed, fastsætter den i stedet en juridisk antagelse om, at de er berettigede til at håndhæve ophavsretten på vegne af journalisterne, der har skrevet artiklerne, medmindre andet kan bevises. På denne måde har mediehuse og lign. nemmere ved at håndhæve deres ophavsret, men de bliver ikke samtidigt tildelt en helt ny rettighed, der vil gøre ophavsret, et allerede speget juridisk område, endnu mere kompliceret. Samtidig undgår man at kvæle innovation og ytringsfrihed.

Art. 13 er ligeledes problematisk. Den pålægger tjenesteydere (hosting providers) et langt større ansvar for, når brugere lægger ophavsrets-krænkende materiale op på deres platform. Den nuværende ordning under E-handels-direktivets artikel 14 beskytter tjenesteydere mod ansvar i forbindelse med ophavsretskrænkende materiale lagt op på deres platform, så længe de ikke selv var klar over, at indholdet eksisterede (hvilket er normalt for store platforme som YouTube eller Facebook, hvor tusindvis af videoer og billeder lægges op på deres platform hvert minut), og sørger for at fjerne indholdet så hurtigt som muligt, når de gøres opmærksom på det. Artikel 13 i ophavsrets-reformen underminerer denne beskyttelse, når tjenesteydere ”optimerer fremvisningen af eller promoverer” det krænkende materiale, på trods af at en sådan ”promovering” ofte sker automatisk baseret på algoritmer, hvilket er den eneste måde hvorpå store tjenesteydere kan administrere deres indhold. Ifølge Dr. Christina Angelopoulos stemmer en sådan ordning ikke overens med gældende EU-retspraksis.

Artikel 13 stk. 1 sammenholdt med kommentar 39 i forslaget anbefaler brug af ”indholdsgenkendelse” for at overholde ovenstående krav. Selv om det formuleres som et eksempel på en effektiv foranstaltning i forslaget, er det reelt den eneste måde at overholde de stringente regler i artikel 13 og anses derfor af os som et krav. Krav om indholdsgenkendelsesfiltre er iflg. Angelopoulos et brud på E-handels-direktivets art. 15 stk. 1 samt art. 16, 9 og 11 af EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder som fortolket af EU-domstolen. Vi anser også et sådant krav som fuldkommen unødigt, da de fleste ansvarlige tjenesteydere er gode til at efterkomme klager om krænkelse af ophavsret, og det faktum at der allerede er etableret et juridisk ansvar, hvis man nægter at efterkomme anmodninger.

Indholdsgenkendelsesfiltre kan ikke tage højde for lovlig brug af ophavsretligt beskyttet indhold (f.eks. citatretten i dansk lovgivning eller ”fair dealing” i Storbritannien), og på platforme, der anvender indholdsgenkendelse, har vi set talløse tilfælde af personer, som bliver frarøvet retten til at publicere deres værker under egne betingelser, fordi værkerne indeholder lovlig anvendelse af ophavsretligt beskyttet indhold.

Artikel 13 er ligesom artikel 11 blevet stærkt kritiseret af ophavsrets-eksperter og organisationer.

Formandskabet har også anmodet om feedback til artikel 13. De stiller flere spørgsmål (alle på s. 9):

(1.a) Should there be a clarification in Article 13 that service providers that store and give access to user uploaded content perform, under certain conditions, an act of communication to the public or should Article 13 be limited to self-standing measures, applying to user uploaded content platforms with a significant amount of uploaded content, without any clarification on communication to the public, as in the Commission proposal?

Svaret på dette spørgsmål kommer an på, hvordan man opfatter ”self-standing measures”. Hvis det er nok at fjerne ophavsretskrænkende materiale lige så snart man opdager det (sådan som reglerne allerede er nu), støtter vi den sidstnævnte af de 2 muligheder. Hvis det opfattes, som at man skal introducere ex ante-foranstaltninger som f.eks. indholdsgenkendelsesfiltre, er vi imod både den nuværende formulering af forslaget og disse 2 ændringsforslag.

(1.b) Should there also be an explicit provision in Article 13 clarifying that such services are not eligible for the limited liability regime under Article 14 of the E-Commerce Directive meaning that they would be taken out of Article 14 of E-Commerce Directive and be primarily liable for copyright infringements when their users upload content not authorised by rightholders?

Her er svaret et entydigt nej. Som redegjort for ovenfor vil en sådan foranstaltning tvinge tjenesteydere til enten at anvende indholdsgenkendelsesfiltre, der ikke tager højde for lovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale, hvilket vil begrænse ytringsfriheden og brugerens fundamentale rettigheder. Der er ganske rigtigt ikke noget eksplicit krav i forslagsteksten om at bruge indholdsgenkendelsesfiltre, men alle andre foranstaltninger, f.eks. manuelt eftersyn af alle uploads, er umulige at udføre i praksis for moderne internetvirksomheder. Derudover er en foranstaltning som denne reelt set en ændring af E-handels-direktivet smuglet ind af bagdøren. En sådan ændring bør diskuteres i den korrekte sammenhæng, altså som en ændring af E-handels-direktivet, og ikke gennem et helt andet direktiv hvor relevante parter måske ikke bliver informeret.

(1.c) If the user-uploaded content platforms should be liable, should they be liable in all cases or should there still be some targeted liability mitigation provided for to avoid potentially excessive impact on platforms storing and giving access to user uploaded content?

Som sagt er vi imod at tjenesteydere skal holdes ansvarlige for materiale, der lægges op på deres platform, hvis de allerede opfylder betingelserne i E-handels-direktivets art. 14. De skal have samme limited liability-beskyttelse som de har pt.

(2) If there is a clarification of the communication to the public, should there also be an obligation to apply measures as an additional provision, and if so, should it apply to the same service providers as those concerned by the clarification on communication to the public or should the scope of this obligation be different, potentially wider?

Vores svar til dette er det samme som til spg. 1.a: Hvis en sådan ændring bevarer status quo, (intet ansvar så længe tjenesteyderen ikke kender til det ophavsretskrænkende materiale) støtter vi den. Hvis den vil medføre en retstilstand, hvor præventive foranstaltninger som indholdsgenkendelsesfiltre kræves for at overholde lovgivningen, er vi stærkt imod.

Det er vigtigt at fremhæve, hvor stor en skade et krav om indholdsfiltre og ændring af ansvaret for krænkelse af ophavsretten vil have for Wikimedias projekter. Vores mediebibliotek, Wikimedia Commons, består af mediefiler som kan bruges frit til stort set alle formål. Her kan amatør- og professionelle fotografer frigive deres værker til brug på Wikipedia, i medierne eller andetsteds, gamle kildetekster og manuskripter gøres tilgængelige til brug på Wikisource-projektet, og nogle af vores samarbejdspartnere inden for museumsverdenen bruger også platformen til at gøre værker med udløbet ophavsret frit tilgængelige for offentligheden. Et automatisk indholdsgenkendelsesfilter vil hæmme denne tilgængelighed pga. manglen på kontekst og nuance som beskrevet ovenfor, og tiltaget strider imod Wikimedias grundlæggende filosofi om fri adgang til at modtage og dele viden, samt ideen om at man ikke bør gå ud fra, at andre handler i ond tro, medmindre man har en konkret årsag til det. Som beskrevet i fodnote 11 er projekter som Wikimedia Commons allerede meget stringente ift. ophavsret, og et tiltag som art. 13 er fuldkommen unødvendigt.

Tiltaget vil også have en ugunstig effekt ift. Wikipedia. Som nævnt ovenfor kan et indholdsgenkendelsesfilter ikke tage højde for lovlig brug af ophavsretligt beskyttet materiale (fx citater), og ville altså kræve manuel kontrol af alle redigeringer, der blev foretaget på platformen, hvilket strider imod projektets etos om at være en ”Encyklopædi som alle kan redigere”.

Vi håber, at regeringen vil følge vores råd og undgå at bakke op om ophavsretsreformen i dens nuværende tilstand samt at tage vores kommentarer ang. ændring af artikel 11 og 13 i betragtning. Flere af regeringens ministre har udtalt sig om vigtigheden af teknologisk udvikling, innovation og internettet i et moderne samfund. Vi håber de vil sætte handling bag ordene.

På vegne af bestyrelsen:

UNDERSKRIFT
Matthias Smed Larsen

Næstformand